Support

Ene eller ende endelser

12. oktober 2010 af adbchristensen (Slettet)

Hej Studieportalen.

Jeg har lidt problemer med ene/ende endelser og vil høre om i ville tage lige præcis det emne op. Ligeledes roder jeg også lidt rundt i "synes og syntes". Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der har problemer med de to ting, så jeg vil tro det er et par oplagte emne for jer. Jeg har brugt jeres side og videoer rigtig meget, og de har været en stor hjælp for mig.

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Daniel

Brugbart svar (3)

Svar #1
12. oktober 2010 af backus (Slettet)

Hej Daniel

Det lyder som en rigtig god idé. Vi lægger de to idéer på tegnebrættet. Tak for input.

En hurtig hjælp til dig indtil videoerne bliver udgivet:

Husk at:

synes er nutid: Jeg synes hun er sød.

syntes er datid: Jeg syntes hun var sød, men det er hun ikke mere.

Husk at:

Navneord i flertal bestemt form ender på -en og -ene: Husene lå flot i aftensolen (markerne - køerne - musene - stolene)

Udsagnsord i lang tillægsform ender på ende: Hun kom kørende. Han kom løbende.

De bedste hilsner

Brugbart svar (2)

Svar #2
12. oktober 2010 af Wolfgang9 (Slettet)

Jeg havde også problemer med "synes" eller "syntes" i folkeskolen, men jeg lærte af min gamle lærer, at man skal skelne imellem hvilken tempus (tid) teksten er skrevet i. Hvis det er præsens (nutid), skal det hedde synes. Hvis det er imperfektum (datid), så hedder det syntes.

Tror følgende link kan hjælpe dig på vej med endelser som ene eller ende:
http://www.123abc.dk/DanskGrammatik/endelser_ene_ende.htm

Men ingen regler uden undtagelser. En studerende slutter jo på ende.

Held og lykke.

Brugbart svar (2)

Svar #3
12. oktober 2010 af SabMo (Slettet)

synes: nutid

syntes: datid

ene: noget Der er en af. ''Jeg er ENE, med alt arbejdet''

Ende ''Lægen sagde til pacienten, vend dig om så jeg kan tjekke din ENDE''

Brugbart svar (2)

Svar #4
12. oktober 2010 af mathon

-ene er en flertalsendelse for navneord

             -ende en endelse for verber i nutids tillægsform
                                  anvendt som:
                                                           1) tillægsled
                                                                 en gående mand (tillægsled). Pigen løb grædende hjem (løst
                                                               omsagnsled til grundled).

                                                           2) navneled:
                                                                  Cyklende henvises til cykelstien. (Grundled)
                                                                    Politiet indhentede de flygtende. (Direkte genstandsled)

3) biled:
Han spiller hvinende falsk. (Knyttet til falsk)

4) del af sammensat udsagnsled:
Hun kom løbende

Skriv et svar til: Ene eller ende endelser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.