Stadier på livets vej

Kvinders selvstændighed er historisk meget kort.

Det er mænd, der har skabt betegnelserne og de er præget af det kvindesyn, som mændene har haft.
Betegnelserne er derfor patriarkalske og relaterende til  "brugbarhed" og funktion:
pigebarn, pige, mandbar, ungmø, jomfru, mor/frøken, dame, ældre dame/bedstemor.


 

Hvorfor ikke "voksenalderen"

http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Livsforl%C3%B8b/livsaldre

Denne henvisning  kan ikke bruges til særlig meget i denne sammenhæng.

.

Ordet "voksendom* er netop i DDO betegnet som sjældent og må nok sige ikke at være idiomatisk dansk  i 2017. Opslagsordet i ODS er da også hentet fra en tekst fra 1948.

Mange har misforstået hvad DDO kan bruges til. Det er ikke en ordbog over hvad der er godt og dårligt dansk, men forklarer simpelthen blot hvad der menes når visse personer bruger et bestemt ord eller udtryk.

Nej, "svaret" i "3 er bestemt ikke glimrende. Der bliver spurgt efter et sprogligt udtryk  for perioden mellem en kvindes barndomm og alderdom, og det handler den pågældende artikel slet ikke om, men om alt muligt andet.

# 6  Tak for indlægget.
En god og saglig forklaring. Jeg kan ikke være uenig, men sproget er jo, heldigvis for den historiske sammenhængskraft, vel stadig rigt på gamle ord, som mere eller mindre er blevet gjort nutidige.
Det islandske og færøske sprog ville vel være godt gennemhullet af udfald, dersom det oldnordiske
islæt ville blive taget ud?
 

Så længe gamle ord ikke er alment brugt i dag, er de  blot netop "gamle ord".

Hvor mange i dag skriver "comptoir" og ikke kontor?

Hvor mange skriver i dag at en kvinde er blevet "svanger"  eller "frugtsommelig" og ikke gravid?? 

Dansk er nu  engang ikke islandsk elle færøsk  eller      ......engelsk for den sags skyld.