Matematik

Kvadrat og rektangel - lav dit eget guld

09. maj kl. 09:57 af ca10 - Niveau: B-niveau

Det er en lidt speciel opgave. 
I den vedhæftede fil kan man se opgaven og Figur 1 som er et rektangel og figur 2 som er et kvadrat.

Opgave 4. Lav dit eget guld - en sikker genvej til rigdom!

Opskriften er meget enkel. Køb en plade guld med målene 8 x 21 cm, skær pladen ud (se den vedhæftede fil som man kan se på tegningen) som vist nedenfor og sæt delene sammen til et kvadrat på 13 x 13 cm. Den nye plade er 1cm2 større end det rektangel du startede med.

Undersøg hvordan det kan lade sig gøre.

Jeg har klippet et stykke papir ud som er en kopi af pladen ( Figur 1 ) og sat delene sammen igen som vist i opgaven ( Figur 2 ).

Det stemmer at figur 1 som 8 x 21 cm på på Figur 2 bliver 13 x 13 cm og at den nye plade er 1 cm er større end det rektangel ( Figur 1 ) som jeg startede med.

Mit spørgsmål er, da jeg ikke kan gennemskue hvordan det kan lade sige gøre at den nye plade der er sat sammen af delene af rektanglet bliver til en plade der 1 cm2 større end den rektangelt - plade man startede med ?

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. maj kl. 10:07 af apricotx

Jeg elsker sådan nogle opgaver, så jeg napper den straks til mine egne elever. :D

Uden faktisk at have tjekket, så kan jeg garantere dig for, at vinklerne inde i "kvadratet" på figur 2 ikke passer sammen. Prøv at udregne vinkler i figur 1, så vil du opdage, at de faktisk ikke kan lægges sammen som vist på figur 2, så der dannes et rektangel. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. maj kl. 10:36 af Sveppalyf

Trekanten er ikke helt 5 cm høj, selvom det ser sådan ud på billedet.

Pga. ligedannethed har vi:

8/21 = h/13  <=>

h = 4,952

Figur 2 har således arealet

4,952 * 13 + 8 * (4,952 + 8) = 168


Svar #3
09. maj kl. 10:36 af ca10

Til Svar #1 apricotx.

Tak for svaret.

Jeg prøver udregne vinklerne i figur 1 også se om de ikke kan lægges samme som vist på figur 2 så der dannes et rektangel.


Skriv et svar til: Kvadrat og rektangel - lav dit eget guld

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.