Giddens teori og det senmoderne samfund

I fortiden skulle afstand indregnes i tid og rum. I dag er der opstået samtidighed på trods af afstande, pga. bl.a. radio, tv, computer og Internet. Derved opstår spørgsmålet, om vi i dag føler os som danskere, eller borgere i et globalt samfund

I fortiden, både på landet og i byen, fandt opdragelsen sted i hjemmet hvor børnene fik de værdier, normer og regler, der senere dannede grundlag for deres liv og deres valg i livet.
Disse forhold ændredes i 1960’erne, hvor det danske samfund undergik forandringer, i form af, at landbruget blev mekaniseret og automatiseret, og mange flyttede til byerne for at finde arbejde. De ældre blev placeret på plejehjem i stedet for, at passe de yngre børn for forældrene. Fra midten af 1960’erne gik kvinderne på arbejdsmarkedet, og nye offentlige institutioner blev bygget.
Opdragelsen af børnene blev nu et offentligt anliggende (hvilket bl.a. menes med Giddens betegnelse ”udlejring af sociale relationer”).

Tidligere i det traditionelle samfund var mange af den enkeltes handlinger præget af den socialisering, som personen havde været udsat for, og dermed de normer og værdier som denne på havde internaliseret (gjort til en del af sig selv).
I dagens samfund forekommer en stigende aftraditionalisering, altså en tendens, hvor de gamle værdier/normer mister deres betydning, hvilket medfører, at det enkelte individ må tage stilling og reflektere over den enkelte situation. Vi har ikke længere de gamle værdier/traditioner/normer at læne os op ad i vores identietsdanenlse. Din identitet er flydende, du er selv ansvarlig for de valg du træffer i livet - på godt og ondt - og er ikke bundet til slægtens status i samfundet som tidligere. Dette kræver, at man reflekterer meget mere over sine valg i livet - derfor en øget refleksivitet som individualiseret individ i dag. 

Den øgende refleksivitet har dog medført, at vi har opnået en større og bedre viden. Vores refleksivitet indebærer en grundlæggende usikkerhed om den ny videns sandhed.
Centralbegreber i det senmoderne samfund er tillid og risiko. Samfundet skal forstås som sociale handlinger, der foregår på tværs af tid og rum, hvilket kun fungere hvis de er bygget på tillid. Tillid skal forstås som tillid til en person eller et system (fx en skoles) pålidelighed, idet man forventer en bestemt betjening.
Giddens skelner mellem to slags tillidsforhold:

Ansigt-til-ansigt tillidsrelationer: Her er aktørerne til stede samme tid og sted.
Ansigtsløse tillidsrelationer: Her handler det ikke om tillid til personer, men til systemer.

Det traditionsbundne samfund var karakteriseret ved lille tid og rum udstrækning og derved også flere ansigt-til-ansigt relationer. Giddens mener, at nytidens samfund er præget af et forøget antal ansigtsløse tillidsrelationer, hvorved vi dagligt står overfor ekspertsystmer, som vi skal have tillid til.