Dansk Historieopgave

Er det en diskussion?

19. februar 2004 af Rune (Slettet)
Jeg skriver historieopgave og har lavet en diskussion. Jeg vil i denne sammenhæng høre om man kan skrive en diskussion som jeg har gjort det?

Ikke alle mine kilder er enige om, hvor stor betydning Wienerkongressens beslutninger havde for Europas udviklinger.
Hofmarskal Søren Haslund Christensen skriver følgende : ”…. at man i fremtiden ville løse de storpolitiske konflikter gennem fælles drøftelse og fælles handlinger. Grundregler for fremtidens diplomati, for konfliktløsning og fredsslutninger var søgt skabt ”
Dette formål med Wienerkongressen stemmer overens med mine andre kilder, men lykkedes det for fremtidens Europa at løse konflikter gennem fælles drøftelse og handling?
I årene efter Wienerkongressen mødtes de respektive landes statsoverhoveder, så snart der var optræk til uro. Det blev til 4 møder i de følgende 7 år efter kongressen . Derefter ebbede møderne ud og blot 32 år efter blev freden brudt i form af Krim-Krigen i 1854. 1500-tallets religiøse konflikter var skyld i krigens udbrud . Stormagterne, som under Wienerkongressen havde været de mest ivrige tilhængere af fremtidig fred i Europa, stod nu på hver deres side og kæmpede i en krig, der krævede op mod 750.000 ofre. England og Frankrig støttede Tyrkiet mens Rusland stod alene på den anden side. Ingen af de 3 stormagter England, Frankrig eller Rusland prøvede at afværge krigen ved at henvise til målene , som var blevet sat på Wienerkongressen 32 år tidligere. Fredstraktaten blev først underskrevet i 1856 efter 2 års krig.
Claus Friisberg skriver følgende om Wienerkongressens resultater : ”Det etablerede stormagtsystem virkede jo faktisk efter hensigten i en meget lang periode” mens der skrives i Europa 1800-2000: ”Tilsammen grundlagde den fornemme flok af repræsentanter…den såkaldte europæiske koncert, en diplomatisk institution, der bestod frem til første verdernskrigs udbrud, men som i realiteten blev voldsomt svækket i og med Krim-krigen 1854-1856 ”
Claus Friisberg skriver at ”stormagtsystemet virkede i en meget lang periode” mens det i ”Europa 1800-2000” fremhæves at Krim-krigen kraftigt svækkede de regler om fælles drøftelse og fælles handling, der blev vedtaget under Wienerkongressen. Jeg er ikke enig med Clause Friisberg i at systemet virkede ”i en meget lang periode”. Systemet virkede blot i 32 år, hvilket jeg bestemt ikke vil betegne som ”en lang periode”. Jeg er derimod enig med ”Europa 1800-2000” i at systemet blev kraftigt svækket. Der var, som beskrevet ovenfor, fremsat planer om at man gennem fælles drøftelse og fælles handling skulle løse politiske problemer. Dette lykkedes som bekendt ikke og jeg vil derfor ikke bare kalde dette en svækkelse af systemet men derimod en ødelæggelse af systemet. Hovedformålet med blev overtrådt efter Krim-krigen skulle man til at slutte fred igen.

På forhånd tak
Rune

Skriv et svar til: Er det en diskussion?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.