Dansk Historieopgave

Forslag til kildekritik

19. februar 2004 af Murden (Slettet)
I forbindelse med historieopgaven i 2.g fik vi udleveret et ark med forslag til kildekritik. Jeg fandt disse meget nyttige og tænkte at det ville være en god idé at dele dem her =)

1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning ect.)?

2. Hvem er kildens afsender?

3. Hvornår er kilden nedskrevet (er den samtidig med begivenhederne?)

4. Er det en første- eller andenhåndskilde?

5. Hvem har oprindeligt været modtager?

6. Hvad står der i kilden: Opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige.

7. Hvad er forfatterens formål med kilden?

8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? (forfatteren kan have et motiv til bevidst eller ubevidst at fordreje virkeligheden. Det kan være ønsket om at forsvare egne interesser eller udbrede en bestemt politisk eller religiøs overbevisning. Hvis en kilde indeholder de ting siger man at en kilde har en tendens, dette gør kilden mindre troværdig end hvis forfatterens indgangsvinkel var objektiv og havde flere forskellige holdninger med.)

9. Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne der arbejdes med)?

Skriv et svar til: Forslag til kildekritik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.