Biologi
Haster 24 eksamen, hjælp
07. juni 2007 af
fari (Slettet)
Nogen kan hjælpes på vej.
Redgøre for hvordan man kan undersøge DNA`s opbygning. Inddrag hvordan man laver en sekvensanalyse.
Tak
Redgøre for hvordan man kan undersøge DNA`s opbygning. Inddrag hvordan man laver en sekvensanalyse.
Tak
Svar #1
07. juni 2007 af u2006 (Slettet)
Sekvensanalyse 1
Målsætning
Fortsat øvelse i interaktionsanalyse
Motivere for anvendelse af sekvensanalyse som hjælp til at forstå interaktion.
Introducere sekvensanalysemetoder.
Lære grundlæggende funktioner i GSEQ-programmet.
Få overblik over forskellige måder at analysere overgangsmatricer.
Indledning om sekvensanalyse
Det er almindeligt at man i psykologien beskriver tilstande, noget som er på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt. Når man for eksempel beskriver personlighedstræk, regner man dem for at være noget stabilt, dvs. ensartet over tid, for den enkelte person. Hvis man beskriver situationsafhængige forhold, eksempelvis personens aktuelle symptomer, som man regner med ret hurtigt kan ændre sig, beskriver man dem alligevel som de er til et bestemt tidspunkt. Man beskriver for eksempel personens tilstand før en intervention og igen efter interventionen.
Imidlertid er de fleste psykologisk interessante emner faktisk processer, dvs. noget som ændrer sig over tid, og som regel i samspil med ydre forhold, blandt andet oi samspil med andre mennesker. Særligt når man vil beskrive kommunikation og interaktion, får man brug for at kunne beskrive processer under forandring.
Der findes er heldigvis også metoder til beskrivelse af processer. Sådanne metoder bruges til det man kalder sekvensanalyse.
Som introduktion til sekvensanalyse kan man se på følgende sekvens Til hjælp til dette er der dels et Excel-regneark udformet af undertegnede.
Sekvensanalyse blev inden for det psykologiske område (i bred forstand) først anvendt inden for etologien. Fra etologien blev sekvensanalyse overført til forskning i kommunikation mellem forælder og barn. Disse tidlige anvendelser af sekvensanalyse var imidlertid ikke særligt nyttige fordi de især beskæftigede sig med omnibustests af informationsteori, dvs. orden, det vil sige mængden af hukommelse, i Markovprocesserne. Det mere interessante er imidlertid om bestemte overgangssandsynligheder adskiller sig fra det man kunne vente sig hvis der ikke var nogen sammenhæng mellem en rækkefølge af begivenheder.
Der udvikledes efterhånden tre metoder inden for området: 1. Log-lineær og logitanalyse, 2. tidsserieanalyse, 3. lag-sekvens-analyse (Sackett). Den sidste giver mulighed for at analysere sammenhænge med enhver grad af forskydning uden at tage hensyn til mellemliggende begivenheder. Det kræver mindre data end en regulær Markovanalyse. Endvidere kan metoden bruges til at undersøge mønstre i sammenhænge som funktion af grad af lag, og dermed afgøre om sekvenserne er cykliske (gentagende).
De fleste sammenhænge i psykologien er processer. Når man analyserer dem efter almindelige, ‘marginale' metoder, ser man væk fra processerne. Det vil sige at man i almindelighed vil kunne få en mere detaljeret beskrivelse ved at bruge sekvensanalyse. I nogle tilfælde vil sekvensanalysen give bedre viden om lovmæssighederne, i andre måske ikke. Blandt psykologiens processer er der nogle som særligt vil kunne belyses bedre gennem sekvensanalyse. Det er interaktion mellem mennesker, som jo netop er defineret ud fra samspillet. Gottman har undersøgt parforhold og nogle forhold vedrørende børns leg. Det vil være oplagt at undersøge Learys og Benjamins interaktionsmodeller.
Målsætning
Fortsat øvelse i interaktionsanalyse
Motivere for anvendelse af sekvensanalyse som hjælp til at forstå interaktion.
Introducere sekvensanalysemetoder.
Lære grundlæggende funktioner i GSEQ-programmet.
Få overblik over forskellige måder at analysere overgangsmatricer.
Indledning om sekvensanalyse
Det er almindeligt at man i psykologien beskriver tilstande, noget som er på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt. Når man for eksempel beskriver personlighedstræk, regner man dem for at være noget stabilt, dvs. ensartet over tid, for den enkelte person. Hvis man beskriver situationsafhængige forhold, eksempelvis personens aktuelle symptomer, som man regner med ret hurtigt kan ændre sig, beskriver man dem alligevel som de er til et bestemt tidspunkt. Man beskriver for eksempel personens tilstand før en intervention og igen efter interventionen.
Imidlertid er de fleste psykologisk interessante emner faktisk processer, dvs. noget som ændrer sig over tid, og som regel i samspil med ydre forhold, blandt andet oi samspil med andre mennesker. Særligt når man vil beskrive kommunikation og interaktion, får man brug for at kunne beskrive processer under forandring.
Der findes er heldigvis også metoder til beskrivelse af processer. Sådanne metoder bruges til det man kalder sekvensanalyse.
Som introduktion til sekvensanalyse kan man se på følgende sekvens Til hjælp til dette er der dels et Excel-regneark udformet af undertegnede.
Sekvensanalyse blev inden for det psykologiske område (i bred forstand) først anvendt inden for etologien. Fra etologien blev sekvensanalyse overført til forskning i kommunikation mellem forælder og barn. Disse tidlige anvendelser af sekvensanalyse var imidlertid ikke særligt nyttige fordi de især beskæftigede sig med omnibustests af informationsteori, dvs. orden, det vil sige mængden af hukommelse, i Markovprocesserne. Det mere interessante er imidlertid om bestemte overgangssandsynligheder adskiller sig fra det man kunne vente sig hvis der ikke var nogen sammenhæng mellem en rækkefølge af begivenheder.
Der udvikledes efterhånden tre metoder inden for området: 1. Log-lineær og logitanalyse, 2. tidsserieanalyse, 3. lag-sekvens-analyse (Sackett). Den sidste giver mulighed for at analysere sammenhænge med enhver grad af forskydning uden at tage hensyn til mellemliggende begivenheder. Det kræver mindre data end en regulær Markovanalyse. Endvidere kan metoden bruges til at undersøge mønstre i sammenhænge som funktion af grad af lag, og dermed afgøre om sekvenserne er cykliske (gentagende).
De fleste sammenhænge i psykologien er processer. Når man analyserer dem efter almindelige, ‘marginale' metoder, ser man væk fra processerne. Det vil sige at man i almindelighed vil kunne få en mere detaljeret beskrivelse ved at bruge sekvensanalyse. I nogle tilfælde vil sekvensanalysen give bedre viden om lovmæssighederne, i andre måske ikke. Blandt psykologiens processer er der nogle som særligt vil kunne belyses bedre gennem sekvensanalyse. Det er interaktion mellem mennesker, som jo netop er defineret ud fra samspillet. Gottman har undersøgt parforhold og nogle forhold vedrørende børns leg. Det vil være oplagt at undersøge Learys og Benjamins interaktionsmodeller.
Svar #3
07. juni 2007 af Christinana (Slettet)
Har du ikke allerede en tråd om det samme emne? Prøv at se i reglementet...
https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=360616
https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=360616
Skriv et svar til: Haster 24 eksamen, hjælp
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.