Debat
Atomer og Borel
Er det svært at afgøre at en arbitrær mængde er en Borel-mængde og det er svært at vise at der findes mængder, som ikke er borelmængder?
Svar #1
20. april 2008 af Euler (Slettet)
Vi kan nu lade T = (t1,t2,...,tn) € E^n være en given bineær kode, og lade A_T betegne mængden alle w tilhører Q, som vi har givet koden T. Mængderne A_T kaldes atomer for o-algebraen o(A1,...,An). Det er meget vigtigt, at du er med på det, fordi ellers vil du have svært ved at se meningen med det.
Atomerne giver god mening. Vi kan for eksempel se på mængden (A_T | T € E^n), som betegner mængden af atomer for o-algebraen o(A1,...,An). Da gælder nemling
I: Atomerne er indbyrdes disjunkte og Q giver foreningen af A_T.
Lader vi S være en anden given mængde med binær kode har vi
II: A_S = {w € W | 1_(A1,...,An) € S} giver foreningen af A_T, hvor T tilhører S. Alle S skal naturligvis være en delmængde af E^n med konventionen A_Ø := Ø.
III: o(A1,...,An) = {A_S | S er en delmængde af E^n}
Dette er ikke nødvendigvis indlysende. Det kræver et bevis. Man kalder det primært for "Atomsætningen".
Vi ser også, at atomerne er udelelige indenfor o-algebraen i den forstand at hvis F ligger i o-algebraen og F er indeholdt i atomen A_T, da er F enten lig A_T eller lig med Ø. (Det er derfor, man kalder det for atomer).
Det er overraskende, at E^n har 2^n elementer og mængden af delmængder af E^n har 2^2^n elementer. Dette betyder, at vores o-algebra o(A1,...,An) højst har 2^2^n elementer. F.eks. har E^10 2^10 elementer og 2^2^10=2^1024 = ca. 1,88 * 10^300 delmængder, hvilket er meget !
Svar #2
20. april 2008 af Euler (Slettet)
Vi kan se på Borel o-algebraen for R eller det k-dimensionalle reelle talrum R^k, k = {1,2,...}. Jeg går ud fra, at du allerede kender den formelle definition ?
Enhver åben delmængde af R er en tællelig foreningsmængde af åbne intervaller. Da vil enhver åben delmængde af R være en Borelmængde.
Jamen, så er det jo klart, at en lukket delmængde af R er komplementet til en åben delmængde (pr. def.) vil enhver lukket delmængde af R være en Borelmængde. Nu er det jo klart, at det er meget svært at forestille sig en delmængde af R, som ikke kan konstrueres ud fra intervaller, men det findes faktisk (som du selv siger) delmængder af R, som ikke tilhører Borel o-algebraen. Det er utroli svært at konstruere sådan en mængde ! Konstruktionen er meget speciel og mærkelig. Om det er svært at vise? Jeg har set et bevis for at den konstruerede mængde ikke er en Borel mængde. Beviset er ca. 50 sider.
Svar #4
20. april 2008 af math-freak++ (Slettet)
#3 Ja, han er god til at gøre folk svimle hehe ;D
Svar #5
20. april 2008 af Euler (Slettet)
Svar #6
21. april 2008 af Euler (Slettet)
Svar #7
21. april 2008 af Jean
Hvis du studerer på AU, kan du spørge Hoffmann. Jeg tror han har det til at ligge :)
Svar #8
21. april 2008 af Euler (Slettet)
Svar #9
22. april 2008 af JacobJensen (Slettet)
Min forelæser sagde, at mennesket havde sværest ved at opfatte fænomenet "sandsynlighed", og at sandsynlighedsteoriens filosofi var noget at det mest abstrakte og kompliceret, der fandtes. "Så snart man har en intution om noget med sandsynligheder, kan man roligt antage at man er forkert på den" sagde han :)
Svar #10
22. april 2008 af JacobJensen (Slettet)
Svar #13
23. april 2008 af Jean
Målteori er skam ikke så slemt :) Er det stadig Graversen der har det?
Svar #14
23. april 2008 af JacobJensen (Slettet)
Svar #15
24. april 2008 af Jean
Svar #17
24. april 2008 af Euler (Slettet)
#4 Beviset for den formelle transformationssætning af en absolut kontinuert, stokastisk vektor med en given tæthedsfunktion er ca. 150 sider.
Svar #18
24. april 2008 af stræber-pigen (Slettet)