Dansk Historieopgave
treårskrigen
26. april 2003 af
tullemullemusen (Slettet)
Hjælp!!!! Jeg er i gang med at skrive historieopgave om treårskrigen 1848-1851... Jeg ved at krigen på en måde var delt op i tre perioder.... 1. periode før våbenhvilen 2. periode våbenhvilen og 3. periode efter våbenhvilen... Men jeg kan ikke finde ud af hvornår perioderne finder sted i treårskrigen... Håber der er nogen der kan hjælpe for jeg skal være færdig på mandag... På forhånd tak Anita
Svar #1
26. april 2003 af Casanova (Slettet)
Prøv at søge om treårskrigen på google.com
Der kan du finde mange nyttige facts.
Der kan du finde mange nyttige facts.
Svar #2
27. maj 2003 af SP anonym (Slettet)
Jeg ved ikke om våbenhvilen kunne tænkes at have været i vinteren 1848-1849, som foregik med forgæves forhandlinger om at opnå en fredelig slutning på krigen. Da jeg skrev om treårskrigen i min SSO tillagde jeg i hvert fald ikke våbenhvilen nogen betydning.
1. periode er den politiske optakt til krigen, der kulminerer med oprettelsen af den provisoriske regering i i Kiel som modreaktion på de nationalliberales krav ved Caino-mødet i København.
Krigens udfald vippede til Danmarks side, da Rusland, for at der ikke skulle ændres for meget på den internationale magtbalance, valgte at bakke Danmark op. Her blev prusserne presset til våbenstilstand og de slesvig-holstenske oprørere måtte klare sig selv.
Men nu ved jeg ikke, om du udelukkende beskæftiger dig med selve krigen, og hvor meget du gør ud af den politiske optakt.
Her følger et kort resumé af treårskrigens forløb fra min SSO:
"Relativt hurtigt efter slesvig-holstenernes overtagelse af Rendsburg, fik kongeriget hurtigt stablet en hær på benene, og d. 9. april 1848 blev de slesvig-holstenske oprørere slået af de danske styrker ved Bov. Men herefter fik slesvig-holstenerne hjælp fra Preussen, der som følge af den nationale bølge i det tyske forbund, så sig nødsaget til at kæmpe i det forenede Tysklands navn. Den prøjsiske konge støttede de nationalliberale i Slesvig-Holsten, i deres bestræbelser på indlemmelse i det tyske forbund. Vinteren 1848-1849 gik med forgæves forhandlinger om at opnå en fredelig slutning på krigen. De danske nationalliberale ledere havde fremsat et forslag om en deling af Slesvig, men Frederik 7., der endnu ikke havde vænnet sig til ikke at være enevældig konge længere, afviste.
Og da kongen fastholdt sit synspunkt, udtrådte de nationalliberale ministre fra regeringen. I stedet fik den nye regering et mere konservativt præg, og man fastholdt, at Danmark ville have hele Slesvig. Imidlertid var det den europæiske stormagtspolitik, der afgjorde Treårskrigens udfald. Rusland, der ikke ønskede ændringer i de internationale magtforhold, bakkede nu Danmark op. Den russiske zar, som var imod de nationalliberale bevægelser, pressede nu Preussen til våbenstilstand. Slesvig-holstenerne måtte klare sig selv. Det forsøgte de også, men ved slaget ved Isted kom de til kort overfor en langt større dansk hær, der efter dette slag satte sig i besiddelse af Slesvig-Holsten. Danmark havde, med udlandets hjælp, besejret slesvig-holstenerne og vundet Treårskrigen".
Håber det kunne hjælpe
//Søren
1. periode er den politiske optakt til krigen, der kulminerer med oprettelsen af den provisoriske regering i i Kiel som modreaktion på de nationalliberales krav ved Caino-mødet i København.
Krigens udfald vippede til Danmarks side, da Rusland, for at der ikke skulle ændres for meget på den internationale magtbalance, valgte at bakke Danmark op. Her blev prusserne presset til våbenstilstand og de slesvig-holstenske oprørere måtte klare sig selv.
Men nu ved jeg ikke, om du udelukkende beskæftiger dig med selve krigen, og hvor meget du gør ud af den politiske optakt.
Her følger et kort resumé af treårskrigens forløb fra min SSO:
"Relativt hurtigt efter slesvig-holstenernes overtagelse af Rendsburg, fik kongeriget hurtigt stablet en hær på benene, og d. 9. april 1848 blev de slesvig-holstenske oprørere slået af de danske styrker ved Bov. Men herefter fik slesvig-holstenerne hjælp fra Preussen, der som følge af den nationale bølge i det tyske forbund, så sig nødsaget til at kæmpe i det forenede Tysklands navn. Den prøjsiske konge støttede de nationalliberale i Slesvig-Holsten, i deres bestræbelser på indlemmelse i det tyske forbund. Vinteren 1848-1849 gik med forgæves forhandlinger om at opnå en fredelig slutning på krigen. De danske nationalliberale ledere havde fremsat et forslag om en deling af Slesvig, men Frederik 7., der endnu ikke havde vænnet sig til ikke at være enevældig konge længere, afviste.
Og da kongen fastholdt sit synspunkt, udtrådte de nationalliberale ministre fra regeringen. I stedet fik den nye regering et mere konservativt præg, og man fastholdt, at Danmark ville have hele Slesvig. Imidlertid var det den europæiske stormagtspolitik, der afgjorde Treårskrigens udfald. Rusland, der ikke ønskede ændringer i de internationale magtforhold, bakkede nu Danmark op. Den russiske zar, som var imod de nationalliberale bevægelser, pressede nu Preussen til våbenstilstand. Slesvig-holstenerne måtte klare sig selv. Det forsøgte de også, men ved slaget ved Isted kom de til kort overfor en langt større dansk hær, der efter dette slag satte sig i besiddelse af Slesvig-Holsten. Danmark havde, med udlandets hjælp, besejret slesvig-holstenerne og vundet Treårskrigen".
Håber det kunne hjælpe
//Søren
Svar #3
28. maj 2003 af tullemullemusen (Slettet)
Mange tak... Men det er for sent... Har afleveret min historie opgave... oplægget er en måned gammel
Skriv et svar til: treårskrigen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.