Det refleksive individ? (Svar hurtigt, tak)

"Anthony Giddens taler således om det "refleksive" individ i senmoderniteten. Det "refleksive" individ forholder sig hele tiden aktivt til sin egen tilværelse, ser den som en lang række af valg, som skal træffes på baggrund af tilgængelig viden om valgenes konsekvenser, i øvrigt en viden, som bestandig forandrer sig. Et sådant individ vil ikke bekende sig til traditionel såkaldt "emancipatorisk politik" som i de gamle politiske ideologier (radikalisme, liberalisme og konservativisme), men i stedet søge "livspolitikken", hvor det personlige altid er udgangspunktet for det politiske (se især Giddens 1997)."

http://www.geocities.com/etnomimi/projektpeter.html

Måske en smule partisk tekst, men overstående er neutralt nok. Du må endelig spørge, hvis der er noget, du ikke forstår.

Hvad menes der med : "forholder sig hele tiden aktivt til sin egen tilværelse, ser den som en lang række af valg, som skal træffes på baggrund af tilgængelig viden om valgenes konsekvenser, i øvrigt en viden, som bestandig forandrer sig." ??

Der menes at man førhen fik givet værdier af samfundet og måske ovenikøbet gud. I dag der skaber man i et vist omfang sine egne værdier og det er derfor Giddens snakker om det refleksive individ i det senmoderne samfund.

Mennesket er ikke ligeså begrænset som tidligere hen. Tværtimod. Vi er næsten u-begrænset så at sige. Og der bliver snakket om at værdieren ændrer sig med tiden og det skal det enkelte individ forholde sig til. Man siger at det er langt sværere at være ung i dag - end førhen - netop fordi at vi skal træffe så mange valg i alle mulige forskellige sammenhænge.

Tusind tak :) Lige hvad jeg manglede :)

Selv tak. Er der mere:)

Nej, ikke i denne omgang :)

Det kunne godt udvides..

I Francois Lyotard gjorde verdenssituationen uoverskuelig, da han i 1979 udgav en bog, hvori han hævdede, at de store fortællinger omkring en historisk bevægelse mod sandhed og frigørelse var selvmodsigende og dermed ikke kunne legitimeres som universelle, objektive sandheder. Det gjaldt de emancipatoriske fortællinger, der med liberalismen og kommunismen i spidsen forsøgte at skabe et fælles politisk, etisk og økonomisk mål for menneskeheden. Men det gjaldt så sandelig også religion. Lyotards bog var sådan set blot en kulmination af lang tids ulmen, nu var det endelig tid til et paradigmeskift, de store fortællingers tid var ovre, nu herskede udelukkende kontingensen (filosofisk begreb for "tilfældigheder"). Verden var et stort kaos, men det betyder netop, at det er op til det enkelte subjekt ("jeg", individ om du vil) at vælge sig igennem tilværelsen. Mennesket er frit, alene og må tage ansvar for dets eget liv, der findes ingen faste holdepunkter, og dermed er det vigtigt, at individet forholder sig til sig selv. Med Sartres ord kunne man sige, at "mennesket er dømt til frihed", meget passende kunne vi også inddrage Kierkegaard og sige, at "Subjektiviteten er Sandheden"!, dvs. at det er subjektet, jeget, der vælger sin fremtid, det er det enkelte individ, det dig, det er mig, det er os allesammen, vi vælger selv, hvad der skal være sandhed for lige netop os hver især!

Men der er MEGET at sige. Jeg skrev AT-opgave i netop dette emne sidste år - i samfundsfag og filosofi. Du må gerne se opgaven, hvis du har lyst - og hvis du tør. :)

 "Francois Lyotard gjorde verdenssituationen uoverskuelig, da han i 1979 udgav en bog, hvori han hævdede, at de store fortællinger omkring en historisk bevægelse mod sandhed og frigørelse var selvmodsigende og dermed ikke kunne legitimeres som universelle, objektive sandheder."

Jep. Hvilket rent tisdmæssigt stemmer rimeligt overens med at vi i de sidste ca. 25 år har haft den såkaldte individualiserings-proces.

Samtidig vil nogle også argumentere for at velfærdsstatens udvilking også har noget at sige i den sammenhæng. Afhængig af, hvilken observans man er af.

Og hele spørgsmålet omkring religiøsitet i det senmoderne samfund. Hvis man tror at klassesamfundets opløsning(med forbehold) ville føre til en sekulær eller ikke-trodende verden. så tog/tager man i den grad fejl. I den sammenhæng så ser vi jo folk skifte trosretning eller skabe/og bekendgøre sig til nystiftede religioner i relativt  stort omfang.

Man kunne blive ved:)

Man kunne sagtens blive ved, men nu er Giddens både kedelig og flad, især hvis man sammenligner ham med filosoffer eller de største samfundsteoretikere/sociologer, så det er godt at kunne proppe lidt ekstra fylde på! Men Giddens er selvfølgelig nem at forstå.

Det er GIddens jeg skal tage udgangspunkt i i min opgave, så jeg tror bare jeg beholder det jeg har.. Og samfundsfag er heller ikke min stærke side, så det meste i nævner er primært volapyk for mig, men mange tak for jeres svar :) Det er rart, at man kan få hjælp sådan en sted som her til det som er lidt svært ;)

Tusind tak for hjælpen og ulejligheden til jer begge :)

"men nu er Giddens både kedelig og flad, især hvis man sammenligner ham med filosoffer eller de største samfundsteoretikere/sociologer, "

Jeg forstår dit udgangspunkt. Men Giddens er trods alt blevet nævnt flere gange i overstående sammenhæng

Men selvfølgelig er ekstra fylde altid rart:) (kommer jo an på opgavens udforming)

Ja, selvfølgelig. Giddens er gymnasielærernes yndlings, men det er nu nok mere, fordi han er nem at forstå, for de ved skam godt, at der er andre teoretikere, der er mere interessante at arbejde med hvis man havde tiden til det.