Folkeskolelærer eller gymnasielærer?

Hvis du helst vil være gymnasielærer, så vælg den vej. 

Hvis du fortryder senere, så kan du altid få arbejde som folkeskolelærer, uden uddannelsen.

Nej, Nej, Nej. Det kan man ikke. Gymnasielærere har ikke (af fagforeningsgrunde) umiddelbart adgang til en lærerstilling i folkeskolen. Det er desuden netop det der er en del af katastrofen at der er så mange uuddannede folkeskolelærervikarer. De sænker  naturligvis den i forvejen uhyggeligt lave standard af undervisere i folkeskolen.

demicus indlæg tyder kraftigt på at han godt kunne have haft brug for en undervisning på et noget højere niveau end den han har modtaget    ......hvis det ellers skulle være på et 3.G.niveau.

Spørgeren mener tlsyneladende at et højt oiveau er en "ulempe". Mon han er klar over at Tyskland er en af de største og vigtigste kulturnationer i  Europa ??

Jo, man kan godt få arbejde som folkeskolelærer uden uddannelsen. Der er desværre lærermangel. Gymnasielærere er bare ikke så gode undervisere som folkeskolelærere.

Det kan du dog lære ved at tage nogle moduler i et fjernstudie ved en læreruddannelse.

Tyskland er vores største handelspartner, så tysk kan være meget nyttigt også i den sammenhæng. En del af kommunikationen mellem danske og tyske firmaer sker på engelsk, men det er min erfaring, at tyskernes engelskkundskaber ikke er på højde med danskernes.

Da jeg for en del år siden var i sydtyskland for mit firma, talte vi engelsk under forretningssamtalerne, og tysk til frokost. Det fungerede rigtig godt, men det ville have været bedre, hvis jeg havde været i stand til at tale tysk under forretningssamtalerne. Så langt rakte mine tyskkundskaber dog ikke.

Så vidt jeg ved er der en del firmaer, der efterlyser folk med tyskkundskaber.

Jeg ved ikke, hvordan det er i dag med at få arbejde i folkeskolen, når man er uddannet gymnasielærer. Der er nogle problemer med fagforeningerne, men det kan muligvis løses med en pædagogisk efteruddannelse. 

Som Prof. Sv. Brinkmann så tydeligt har sagt, er det forkert at dyrke det han kalder "instrumentalisme",  Dertil kommer at alting -ifølge nogle- absolut skal have et (praktisk) formål, og at ingenting behøver have en værdi i sig selv. 

Nej, man skal ikke interessere  sig  for tysk fordi Tyskland er vores største handelspartner men fordi Tyskland er en af de  vigtigste  og interessanteste kulturer i Europa. Det har altså en værdi i sig selv at beskæftige sig med tysk    .....ikke fordi det kan "bruges til noget". (-"være meget nyttigt i en sammenhæng") Dette rummer en kæmpestor nedgøring af alt hvad der er tysk og værdifuldt..

I øvrigt er det vel på høje tid at komme af med det banale danske had og den danske spontane modvilje mod alt hvad der er tysk. Vi skulle  efterhånden gerne være kommet os over krigen 1940-45 og besættelsen. En anden ting: De tyskere som lever i dag består af helt andre generationer og helt andre mennesker  end dem der levede  under nazismen. Enhver behøver bare besøge Tyskland (for at købe sig billige øl) og for at blive overbevist. Desuden er den gængse og triste  misopfattelse af at tysk er et, åh, så forfærdeligt svært sprog  en    .....netop misopfatftelse. Man glemmer helt hvilke muligheder det sprog rummer for præcis og nuanceret tænken og udtryke. Selvfølgelig kan enhver som gider, lære sproget.  Man tænke blot på alt det man går glip af ved ikke at kunne forstå det   -inden for f.eks. musik og litteratur og tænkning. 

Jeg kan kraftigt anbefale et  -meget kort. radioforedrag (12.min.) med titlen "Unbekannterweise" af den dansk-tyske journalist Herbert Zeichner. Det er blændende  .og interessant.

Hvis man ikke kan finde det, kan man hente en (elektronisk) kopi hos undertegnede.

Det er det rene vrøvl at hævde  (som i "Svar nr.3") at gymnasielærere er ringere til at undervise end folkeskolelærere (I hvert fald når det gælder sprogfag). Disse ved INTET om sprog, og det de praktiserer, er et elendigt og pinligt ringe  amatørarbejde -mht. både tysk, engelsk og dansk.  Det gælder 99.99% af alle folkeskolelærere. 

Selv på universiteterne møder man folk som ikke kender  forskellen på et adjektiv og et adverbium.

Det er ikke  uden grund at lærere i folkeskolen har det rygte som de har.

ad "Svar nr. 3")

"Det kan du dog lære ved at tage nogle moduler i et fjernstudie ved en læreruddannelse."

Den udtalelse minder mig om noget som en af mine venner (med en seminarieuddannelse) engang sagde. Han sagde:  "Seminariekulturen er den der siger: "Du må godt interessere dig for noget  ....men kun noget, helst ikke alt for meget"

Viden og at undervise er to lidt forskellige ting. Ingen betvivler, at en universitetsuddannet kan vide mere om noget end en læreruddannet. En lærer skal bare undervise mange forskellige typer af elever, svage som stærke.

Angående rygtet, så er du i hvert fald god til at holde det kørende. Det har jeg fortalt, at vi ikke gider se på. Det er jo ikke sandt. 

Ja, der findes jo nogle fjolser der mener at solid viden ikke er en betingelse for at kunne undervise andre. Det er derfor vi stiller os tilfredse med at have nogle uvidende nulliteter til at tage sig af vores børns og unges uddannelse. Den burde prioriteres meget højt.

Hvad en tilfældig spradebasse  gider  og ikke gider se på, er ikke interessant.for andre.

"Fjolser", "nulliteter" og "spradebasse". Det lader vi bare stå. Kan du have en god dag.

Kun et fjols kan vel mene at solid viden ikke er nødvendig for at undervise andre.

-Ja, god idé. Det vil fremme forståelsen.

#9

Lidt rettelser ift. komma: 

Ja, der findes jo nogle fjolser, der mener, at solid viden ikke er en betingelse for at kunne undervise andre. Det er derfor, vi stiller os tilfredse med at have nogle uvidende nulliteter til at tage sig af vores børns og unges uddannelse. Den burde prioriteres meget højt.

Hvad en tilfældig spradebasse  gider  og ikke gider se på, er ikke interessant.for andre.

ad "Svar #12"

Måske skulle du sikre dig at du ved hvad et startkomma er, og hvad reglerne for det er   ......og desuden hvad "ift." betyder

ad "Svar  "#10"

"Spradebasse"  er ifgl. DDO "(ung) mand der i høj grad gør sig bemærket, fx gennem indbildsk, brovtende opførsel eller opsigtsvækkende påklædning"

Mon ikke det er på tide at stoppe denne ordveksling og koncentrere os om at besvare det oprindelige spørgsmål?

demicu: Det, som jeg opfatter som det væsentlige i det oprindelige spørgsmål, er din bekymring for, hvad der sker, hvis forsøget på at blive gymnasielærer mislykkes.

Det problem har jeg selv været ude for. Da jeg havde afsluttet kandidatstudiet, forsøget jeg at tage pædagogikum. Det viste sig, at jeg ikke havde det, der skulle til, for at kunne gennemføre undervisningen i selv en fredelig gymnasieklasse. Jeg havde ikke tilstrækkelig gennemslagskraft. Det faglige var helt i orden og jeg kunne også i mange tilfælde fange interessen for faget.

Så måtte jeg jo finde noget andet. Jeg kunne finde to mulige faste stillinger for fysikere. Dem fik jeg ikke. Da jeg havde nogen erfaring med programmering, men ikke nok til at det kunne danne grundlag for en fat stilling, gik jeg på DTU, hvor jeg 2 år senere afsluttede civilingeniøreksamen. Så havde jeg arbejde.

Står man med en kandidatgrad i tysk og mangler arbejde, fordi man af en eller anden grund ikke kan komme til at undervise i gymnasiet, er der selvfølgelig muligheden for at prøve at blive lærer i folkeskolen. Der vil så formodentlig bliv krævet en pædagogisk uddannelse til det niveau. Lykkes det heller ikke, har man med tysk den fordel, at der er en del firmaer, der efterlyser folk med gode tyskkundskaber. Der er således bedre muligheder end dem jeg havde.

"Jo, man kan godt få arbejde som folkeskolelærer uden uddannelsen. Der er desværre lærermangel. Gymnasielærere er bare ikke så gode undervisere som folkeskolelærere."

Det er ikke min erfaring - nærmere tværtimod.

Der må være årsagssammenhænge i forbindelse med frafald og manglende tilgang til lærergerningen.
At være lærer i et samfund og i en verden hele tiden i forandring stiller umenneskelige krav til sin udøver.
Fagligheden skal være på plads, men er i dagens skole måske den, der får mindst plads. Børn og unge,
og ikke mindst forældres ambitioner på børnenes vegne, belastede unge, problemer, - nej, det må vi
jo ikke sige, - udfordringer, og ikke mindst de elektroniske sutteflasker som eleverne modvilligt må lægge
fra sig. I dag er læreren ikke interessant længere men sutteflasken. Hvem kan arbejde under sådanne forhold? Vi skal ikke give lærerne  h e l e  skylden for det pædagogiske morads, landet befinder sig i,
men må se på helheden. Er der sammenhæng mellem det, staten udstikker til kommunerne, og det, som
praktiseres, - er det i overensstemmelse med den faglighed lærerne, som dog har pædagogikken tættest
på, må arbejde under? Her må vi nok sige, at en kæde ikke er stærkere end det svageste led, men her
er der  f o r  mange svage led.

 

Ja, netop. Det kræver noget helt andet at undervise i folkeskolen end på gymnasiet. Der er meget stor forskel.

@demicu

Når du læser, at jeg skriver, at folkeskolelærere er gode undervisere, er det fordi, at i grundskolen skal du undervise alle. Både svage elever, fx tosprogede eller elever med forskellige forstyrrende diagnoser, og de meget stærke (kloge) elever. Det er meget svært, da det kræver rigtig meget undervisningsdifferentiering. I gymnasiet er elever mere ens, da det jo kræver noget at komme ind på gymnasiet – og så har de selv valgt uddannelsen. Du vil dog stadig møde stor forskel. I øvrigt, på læreruddannelsen har du nogle fag, som lærer dig at undervise. Se fx her. Det har man ikke på universitetet. Hvis du tager et pædagogikum, så vil du få nogle basale kompetencer til at undervise i gymnasiet. 

Du kan kontakte lokale folkeskoler og tilmelde dig som vikar her i dit sabatår, så kan du få en ide om, hvordan det er at være lærer i folkeskolen.

At skrive at tosprogede elever er ringere elever end andre, er nok meget pinligt og betænkeligt. At være tospoget er en kæmpefordel at have og ikke noget man skal gøre til et problem (-undskyld en "udfordring"), endsige  gøre tosprogede elever til problematiske elever. (Jf. dronningens bemærkning om "dumsmarte udtryk".)   Det viser en plat og vulgær opfattelse. Når man ser på både børns og unges .......og også mange voksnes....... danske sprog i dag, kan man kun konkludere at folkeskolens lærere har svigtet -og svigtet katastrofalt-  fordi de er for ringe uddannet. Det andet store problem er seminarielærernes hele holdning til konkret viden og til at værdsætte viden  (se indlæg #7). Deres tilgang til nøjagtig viden og kundskaber er amatøragtig og hjertegribende overfladisk. Man troede at vi var kommet forbi tidligere tiders degne og hørere fra den stråtækte men nej, den overfladiske holdning lever stadig. Det tredje- eller fjerdebedste er da godt nok !!

Hvorfor tror man der er en hel del der, uden at rødme, siger komiske ting som "Jeg vil gerne vide hvornår begynder filmen"?  -fordi de tror at de altid kommer et spørgsmål efter et spørgeord. ???  Det er naturligvis fordi deres "lærere" aldrig har fortalt dem om problemet da det dukkede op  .....eftersom de ikke selv aner noget om det  og- og- og- og-,      -men man siger jo lærerne er så gode til at undervise,   .......eller når nogle tror at endelsen -er i ord som "en ejer" er en flertalsendelse og derfor gladeligt siger "Bilen har kun haft to ejer" (DR1 3.jan.)  -og er lykkelige ved det.. 

En simpel ting som  startkommaer og deres regler har uhyggeligt mange af de folkeskoleelever som jeg har hjulpet, aldrig hørt om  -enten fordi deres dansklærer intet vidste om emnet, eller også fordi han/hun ikke gad gå op i det, -en klar tjenesteforsømmelse. 

Der er ingen grund til at blive fornærmet på folkeskolelærernes vegne. Det er mildest talt fuldt ud begrundet og berettiget. Hensyn til svage elever? Ja naturligvis, men det er ikke det samme som svigt af alle.