Fysik

lille radioaktivitet opgave. HJÆLP!!

01. januar 2006 af hamlet (Slettet)
U-238 henfalder ved at udsende alfa-partikel med energien 6,7*10^-13 J. Kvalitetsfaktoren for alfa-stråling er 20 Sv/Gy.
Beregn dosisækvivalentet, hvis denne energi afsættes i 0,060 kg væv.

Håber virkelig der er en der vil være sød at hjælpe mig med denne lille opgave.

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. januar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Hmm.. Jeg vi gætte på, at du skal udnytte følgende:

1 Gy = 1 J/kg
Og du har jo 6,7*10^-13 J og 0,06 kg.

Og derudover kunne jeg forestille mig at du skal bruge følgende sammenhæng:

Dosisækvivalent i Sv = dosis i Gy * Q

- Hvor Q er kvalitetsfaktoren.


Svar #2
02. januar 2006 af hamlet (Slettet)

Tusind tak for dit svar, sødt af dig at hjælpe. Håber du lige kan svare mig på dette også:

ud fra din formel, skal jeg så bare sige:
6,7*10^-13J (dosis i Gy) * 20?
Jeg ved ikke helt hvad dosis i Gy er, eller hvad kvalitetsfaktoren er, andet end at de oplyser den er 20?
.


Svar #3
02. januar 2006 af hamlet (Slettet)

spørgsmålet var også i opgaven:

1) Beregn den samlede energi af alfa-partikler, der udsendes fra 1g Uran-238 i løbet af et døgn?
(hvordan regner man den, når det er et døgn?)
2) Beregn dosisækvivalentet, hvis denne energi (den fra overstående opgave går jeg ud fra) afsættes i 0,060 kg væv.


Brugbart svar (0)

Svar #4
02. januar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

#2:

Nej..
Du omregner dine givne J om til Gy (enheden kaldes "gray", hvis det siger dig noget, den anden enhed J er "Joule"). Dette gør du ved at se på, at du har 6,7*10^13 J. Men i enheden Gy er det Joule pr. kilo. Og det passer jo fint, når du har et antal kilo opgivet i opgaven.
Så altså find antal Gy ved at omregne fra dine kg og dine J...
Så er den vist skåret ud, hva? ;)

Efter du har omregnet dine J til Gy i stedet, skal du gange de antal Gy, du får med kvalitetsfaktoren (=20).


Hvad kvalitetsfaktor er rent teoretisk er ligegyldigt for din opgave. Men den står da sikkert beskrevet i din lærebog. Det har noget at gøre med (så vidt jeg er informeret, jeg er stadig nybegynder til dette fag) med hvor meget en hvis strålingstype skader væv.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. januar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

#4, eller ikke nødvendigvis kun væv, men nærmere strålingens biologiske effektivitet..
Hov og så en lille rettelse til min egen #4: der skulle have stået 6,7*10^-13 og ikke: 6,7*10^13.

#3: Jeg kan ikke lige nå mere i aften. Prøv at skrive dit forslag ind her, så kan jeg kigge på det så snart jeg får tid.

Svar #6
03. januar 2006 af hamlet (Slettet)

tusind tak:)
Men er stadig lidt forvirret med opgave 1) Beregn den samlede energi af alfa-partikler, der udsendes fra 1g Uran-238 i løbet af et døgn?
Jeg ved ikke hvordan jeg udregner det i løbet af et døgn?? den energi fra alfapartikel der oplyses (6,7*10^-13) hvor lang tid er den over?
Jeg synes jeg mangler en oplysning i opgaven?

Svar #7
03. januar 2006 af hamlet (Slettet)

og mht. opgave 2.
Når jeg så omregner det til 0,06kg. altså til GY. kan det så ikke passe at jeg gør:
(6,7*10^-13)/100 = 6,7*10^-15
Som jeg så ganger med 20 = 1,34*10^-13
Er det rigtigt?

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. januar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

#7: Jeg forstår altså ikke dine udregninger.. Prøv at sætte enheder på. Selvom det er træls og tager længere tid at skrive op og det ser mere forvirrende ud, er det altså den eneste måde, du kan være sikker på at have regnet dine opgaver rigtigt i fysik (og sådan set også kemi o.a.).

Hvorfor dividerer du dine J med 100?
Se på enheder:
J/kg = Gy
Altså: divider dine 6,7*10^-13 med dine 0,06 kg og så har du det antal Gy, der er i dit stof...

Det antal Gy, du har her kan du gange med de 20 (=kvalitetsfaktoren). Og så får du resultatet i enheden Sv (sievert).

Så husk nu dine enheder i dine udregninger...!! Enheder skal altid gå ud med hinanden ellers har du lavet en fejl.

#3: Den tør jeg ikke råde dig om. Som sagt er jeg ny indenfor isotopfysik, og jeg kender kun de formler, jeg selv har lært. Hvis du selv kommer med et eller andet forslag (med enheder, så jeg kan tyde hvad du har skrevet ;-)) kan det dog være, at jeg kan hjælpe. Jeg tror nemlig godt, at jeg ved, hvordan man kan løse den, men det kan ligeså godt være helt hen i vejret..

Svar #9
03. januar 2006 af hamlet (Slettet)

ok..men opgave 2) som du har hjulpet mig med, tror du ikke det den forkerte energi der så er brugt..altså skulle man ikke bruge energien for et døgn og gange med de 20 (kvalitetsfaktoren)?

Ja, det glemmer jeg somme tider, tusind tak:)
Jeg værdsætter virkelig at der er uddannede folk der gider at hjælpe os gymnasielever. Får I slet ikke løn, eller noget for det??
Venligst isabella, og endnu engang tak.

Brugbart svar (0)

Svar #10
03. januar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Jo, det kan da sagtens tænkes at det er den forkerte energi..

Hvordan står hele opgaven opskrevet? Prøv at skrive den hele herind. Så er det lettere at gennemskue. (Hvis du ikke har fået de 6,7*10^-13 J opgivet i opgaven, hvor ham du dem så fra...?)

Hmm... Løn...? Det kunne da være dejligt at få! Men nej, der er ingen penge involveret her på Studi. Frivillige hele bundtet. Personligt hjælper jeg andre for selv at få bedre styr på tingene. Jeg lærer enormt meget af at hjælpe andre - for så skal jeg virkelig tænke grundigt før jeg svarer - og jeg husker bedre mine fejl, hvis det endeligt er, at jeg siger noget forkert herinde. Og nu er jeg selv hovedsagelig biolog, og så er det rart at få frisket gammenlt gymnasiebiologi op en gang imellem og eventuelt også lidt kemi og oldtidskundskab osv. Og så synes jeg selvfølgelig også, at det er rart at hjælpe folk :)
Så selv tak :)

Svar #11
04. januar 2006 af hamlet (Slettet)

U-238 henfalder ved at udsende alfa-partikel med energien 6,7*10^-13 J. Kvalitetsfaktoren for alfa-stråling er 20 Sv/Gy.
1) Beregn den samlede energi af alfa-partikler, der udsendes fra 1g Uran-238 i løbet af et døgn?
(hvordan regner man den, når det er et døgn?)
2) Beregn dosisækvivalentet, hvis denne energi (den fra overstående opgave går jeg ud fra) afsættes i 0,060 kg væv.


det var opgavens informationer.

Skriv et svar til: lille radioaktivitet opgave. HJÆLP!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.