AT, Metoder i Samf. og Dansk

Hej, her er mine metode notater til de to fags metoder (mest om metoder i sociologi i samf) - de er lidt rodede og meget noteagtige, men skulle kun bruges.. :)

Litterær metoder.

Handler om hvilket fokus vi lægger, og om erkendelsesinteresser. Ramme for hvad der er relevant i analysen og fortolkningen. I praksis indgår de firskellige metoder med forskellig vægt i enhver praktiske takstanalyse. Altid bedst at være så åben over for en tekst som muligt.

Historisk læsning: teksten indgår i et dialektisk forhold til sin egen tid. Udtryk for tidens smag tanker og vidensbyrd. Lige meget hvor fantasi fuld forfatteren er vil han altid være præget af sin tid. Teksten siger noget om tidens mentalitet, og om den mere bløde historiske side.

Biografisme: fokus på forfatteren. Anvendes ofte sammen med den historiske læsning.

Nykritiske: ( 1960erne) fokus på selv teksten, forfatteren uinteressant. – det autonomt tekst begreb. – ses som en kilde til en kunstnerisk oplevelse. Formålet med denne oplevelse er at give læseren indsigt i nogle almenmenneskelige vilkår, man tolker derfor teksten ud fra dens universelle og eksistentielle udsagn. Form og indhold – en funktionel enhed.
Formfuldendt – intet i teksten bør være overflødigt. – alt og alle har en betydning.
Den nykritiske metode særligt optaget af komposition, fortæller, sprog og genre.
VIGTISKE – at man altid tager udgangs punkt i teksten – som står alene.

Kritisk: ideen om det autonome tekstbegreb kan ikke praktiseres. Da enhver læser altid vil side inde med en vis viden om historien eller en biografisk viden, samt forventninger til hvad teksten handler om. Hvis man ser teksten enkelt stående kan man heller ikke sætte den ind i en litteraturhistorisk, kunsthistorisk eller anden historisk sammenhæng.- dog pædagogisk og demokratisk.
Dog eneste metode der har selve teksten i fokus.

Marxistiske metode: socialhistorie/ ideologikritiske: Interesse for hvad teksten vil sige om de sociale forhold på tekstens historiske tidspunkt. Historien handler om sine forudsætninger og sit ophav – det samfund teksten er blevet til i. afspejling af basis. Ideogikritik – afsløre og kritisere den politiske ideologi som ligger til grund for teksten. Ikke noget autonomt tekst begreb, mere en kritisk af denne.

Kritik: ser teksten blot som en kilde. Personerne blot som produkt af omgivelser, glemmer psykologiske og eksistentielle forhold.

Postmoderne metode: fokus på sprog og form, indpakning, og mindre for dens historiske indhold.
Tror ikke på noget, litteraturen handler mest om sig selv. Selvreflekterende, handler om hvad litteratur er – meta- litterært. Tolkninger baseret på sprogfilosofiske karakter, ” kan man overhoved beskrive verden rent sprogligt?” det betyder at man i praksis vil lægge vægt på billedesprog, komposition og genre.

Kritik: man kan ikke afskære litteraturen totalt fra virkeligheden.


Psykoanalyse: tiltrækning og fascination vs. Det vi er bange for + frastødes af.
Ønsker og behov vs. Ubehag og angst.
Komparative metoder
Receptionsteori.

Samfundsfaglige metoder.

Metode – fremgangs måde.
Indeholder som minimum
- Undersøgelse af problemets omfang.
- Hvorfor det sker.
- Hvad der kan gøres.
- Formidling.

Krav til den samfundsvidenskabelige metode systematisk, kontrollerbart og velbegrundet.
Her efter bliver resultatet sat ind i en teoretisk sammenhæng, for at kunne forklare adfærden.

Empirisk undersøgelse – indsamle data fra virkeligheden.
- eks. Undersøgelse af holdninger til tiltagende.

Deduktiv – fra teori til data; teste hypotese.
Induktive - fra data til teori; danne generalisering.

Empiri – kommer fra græsk og betyder undersøgelse. Forenklet udtrykt – de mange strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber består af

Kvalitativ – interview, bløde data. Kan ske på mikro meso og makro niveau. deltagerobservationer
kvantitativt: måling

Sociologen – mønstre, udviklingstendenser, sammenhæng.

Teorier – generalisering. Tager sigte på flere fænomener. Skabt af en forklaring på et fænomen. Forklare et fænomen ved hjælp af en teori. God til at få fremsat en hypotese, gør det muligt at lave en for udsigelse af en given udvikling. ( hvis en teori kan anvendes til en bestemt udvilking – lovmæssighed)
To slags teorier.
- Generelle teorier. Vanskelige at falsificere – abstrakte.
- Bløde teorier. Anvendes til at forklare fænomener, men en total verifikation er ikke mulig

Model – beskriver en sammenhæng.


Om samfundsvidenskab.
Felt: hvordan vi mennesker organiserer – og udvikler – vores fælles virkelighed – forskellige aspekter af menneskernes fælleskaber af samfundet. Samfundsvidenskaben som inddelings kunst.
Afgræsningen af samf. Svær, ikke mindst i forbindelse med hirtorie
- skabe forklaringer – og komme med forslag til forbedringer.

De tre hovedfælder.
- sociale strukturer og relationer (sociologi)
- Produktion og fordeling af ressourcer (økonomi)
- Politiske strukturer, processer og magtrelationer – nationalt og internationalt (politologi/statskundskab/international politik)

Nu har jeg også skrevet i det to fag og har blot skrevet at dansk har bidraget med en hermenutisk fortolkning af teksterne. Er det for upræcist?

EY, tusinde tak for den indlæg ;)

Rigtige gode notater adipida. :)

Fedt

Hej adipida! EY, tusind tak fuck den indlæg. Du er en sød kusseine:)