Det gode samfund????

Oprettelsen af organisationer og udviklingen på velfærdsmodellen.

• Siden slutningen af 1700 tallet er der blevet en udvikling inden for kirken og staten. Det var vigtigt at være velgørende og hjælpsom over for ringere stillede og der var kirken en vigtig.
• I 1800 tallet blev der oprettet en række velgørende filantropiske foreninger og selskaber i EU og DK. Det var asyler, forsorgs og understøttelsesforeninger for dem der var fattige, forsømte børn, handikappede og åndssvage.
• Men desværre kunne kirken ikke alene bekæmpe den sociale ulighed og staten måtte derfor ind og være en central rolle for løsningen og bekæmpelsen via økonomi. Derfra begyndte staten, at blande sig i det sociale arbejde.
• I dag har flere kirker i Europa kirkelige organisationer (Florence Nightingale – instinkt, den bygger på omsorgen for fattige og syge).
• I Danmark har velfærdsstaten overtaget de fleste omsorgsopgaver i forhold til de svageste, samfundet er forpligtet til at løfte disse opgaver som næstekærlig. Det har desværre gjort, at flere mennesker har forladt det frivillige arbejde op gennem 1970`erne og 1980`erne, da velfærdssamfundet for alvor blev udviklet.
• Det der præger velfærdsmodellen i EU lande er forholdet mellem stat og kirke.
• Velfærdsstaten tilsnit har størst indflydelse på, hvor meget kirkernes sociale arbejde fylder i omsorgslandskabet.
• I de reformerte lande lægges der et stort ansvar for den enkeltes ansvar for egen velfærd og på at menighederne skal være selvstyrende og klare medlemmers problemer selv. - Derfor var de med til at forsinke udviklingen af velfærdsstaten.
• Det er vigtigt at kirkelige organisationer går mere ind i social arbejde. Der er i de senere år blevet svigtet det sociale og diakonale arbejde fra kirken, men der er nu brug for det igen.
• Der bliver flere fattige og enlige forsørgere, som har det svært økonomisk og omsorgsfuldmæssigt. Der er brug for kirken til at gøre det lettere for folk og derfor skal der gerne blive flere der vil yde frivilligt arbejde.
• Der er en stigning inden for interessen for frivilligt socialt arbejde , hvilket kunne tyde på at drømmen om det gode samfund fungere. Det kan man se, som et udtryk for at enkeltindivider føler sig ansvarlige og forpligtede til, at mange får del i det gode samfund.

Politiske tankesæt:

• Bag socialdemokratisk, de liberale og den konservative velfærdsmodel, kan man skimte Lutherdommen, dvs. den reformerte protestantisme og Lutherherske arv, ifølge professor Philip Manow.
• I Sydeuropa er der konkurrence om magten mellem nationalstaten og den katolske kirke. Staten har forsøgt at fratage kirken dens ansvar for uddannelse og skolevæsnet. Men også den sociale omsorg, hvilket har ført til en statslig velfærdsmodel. Kirken spiller derved en forholdsvis lille rolle.
Derved prøver staten at få den fulde kontrol over uddannelses systemet, samt at de kirkelige organisationer skal gå igennem samfundssystemet.

Religiøse tankesæt:

• Jo mere aktiv udøvende kristen man er, jo større er også det personlige engagement i frivilligt socialt arbejde. Og det er tilfældet i Danmark.
• Undersøgelser viser at jo hyppigere man går i kirke, jo mere aktiv er man i frivilligt arbejde.
• 10% af dem der går i kirke en eller flere gange om måneden laver frivilligt socialt arbejde, mod kun 4% af dem aldrig går i kirke. – det er det samme i Tyskland, Frankrig, England og Italien ifølge Inger Koch-Nielsen.
• 100.000 mennesker laver socialt frivilligt arbejde i Danmark. Kirkens korshær 7000 frivillige, KFUM og KFUK 10.500.
• I de katolske lande er der tradition for at de kirkelige organisationer fylder en del hvorimod Danmark har været mere opmærksom på at det er statens og ikke kirkens rolle at løse velfærdssamfundet opgaver.
• Der har i mange år været advaret mod risikoen for at de kirkelige organisationer mister betydning som velfærdsstatens kritikere, hvis de bliver afhængige af statsrefusioner og at økonomiske goder bare kommer i lommen på dem.