Fysik

Fysik på uni?

10. september 2014 af Koplop (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående
Hej, jeg ville blive rigtig glad hvis nogle kunne give mig nogle informationer om hvordan det er at studere fysik på universitet, og om det er det rigtige studie for mig.
Hvad arbejder en fysiker f.eks. med i hverdagen? Jeg ville helst ikke lave andet end forskning, og har altid fundet astrofysik utroligt spændende - men sidder man ikke bare hele dagen ved en computer på et støvet kontor og laver udregninger?
Har heller aldrig været specielt glad / god til matematik, men jeg går ud fra der er meget matematik på fysikstudiet? Hvor svært er det i forhold til Mat A på gymnasiet?
Og til sidst: hvis I skulle give nogle grunde til at jeg skulle studere fysik og nogle grunde til at jeg ikke skulle, hvad ville det så være?

Brugbart svar (0)

Svar #1
10. september 2014 af Koburg58 (Slettet)

Jeg går selv i 10. klasse så kan ikke sige noget om, hvordan det er at læse på uni.

Men jeg kan fortælle dig, at hvis du interesserer dig meget for fysik, så synes jeg, du skal gøre det! Hvis du kommer rigtigt godt fra uni, er det billetten til arbejdspladserne. Men du nævner, at du ikke er specielt glad for matematik og ikke er særlig god til det; det er er ikke særlig godt. Matematik bruges utrolig meget i fysik, så du skal kunne matematik.


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. september 2014 af peter lind

Du skal bruge meget matematik på fysikstudiet, så hvis du ikke er god til matematik, kan jeg ikke anbefale at du studerer fysik


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. september 2014 af sejereje91

Jeg studerer godt nok kemi, men kender en del der læser fysik.

Matematikken bliver der bygget videre på og rigtig mange ting skal du pludselig selv udlede og ikke bruge en lommeregner til. Jeg har dog selv svært ved matematikken og bruger også dette en del på kemi, hvor jeg også har fysikfag som støttefag. Jeg synes ikke som sådan, da (for mit vedkommende) bruger du det så meget, at du efterhånden lærer det.
Jeg kunne f.eks. ikke det simple som at isolere i hånden da jeg kom på universitetet.. Men har nogle fantastiske studiekammerater som var villige til at lære mig det, og det har holdt mit mod oppe.
Hvis du synes at fysikken er spændende, tror jeg også du vil holde fast i at lære og forstå matematikken bag fysikken og dermed godt kunne komme videre - som sagt, kun hvis du virkelig vil :-)

 Jeg ved dog intet om arbejdet..


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. september 2014 af Heptan

Jeg ved heller ikke så meget om det, men jeg tror der er meget forskelligt at lave som fysiker.  Jeg kan forestille mig at man skal bruge meget af tiden på at undervise, og evt. udføre eksperimenter, og lave databehandling.

Teoretiske fysikere bruger sikkert også meget tid på et støvet kontor og lave beregninger og formler osv.

Men du kan jo designe din uddannelse lige som du har lyst til. Jeg kan forestille mig at man kan blande fysik med mediedesign, så man kan lave grafiske modeller af universet, eller lave satelitter osv.

Hvad ved jeg :P

Og hvis du vil starte på fysik, er matematik desuden dit nye yndlingsfag! (det har det bare at være)


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. september 2014 af Eksperimentalfysikeren

De fleste fysikere bliver gymnasielærere, men der er en del, der kommer andre steder hen. Universiteterne tager selvfølgelig nogle få stykker. Hospitalerne benytter også fysikere og en del af de større virksomheder bruger fysikere.

Der kræves meget matematik. Det kan være lidt overvældende at få repeteret hele gymnasiepensum på 1  (én) måned. Jeg ved ikke, om man stadig gør det. En del af matematikken minder om gymnasiematematikken, men udvidet, f. eks. vektorregningen udvidet til n dimensioner. Der kommer også andre emner, som man ikke ser i gymnasiet. Nogle af dem kan være meget spændende. Meget af matematikken kan være meget abstrakt, for så alligvel at vise sig at finde jordforbindelsen.

Jeg kan ikke sige, om det vil passe til dig. Universitetet og gymnasiet er ret forskellige. For nogen er det en skræmmende oplevelse at skulle styre det meste selv, mens det for andre er en befrielse.


Skriv et svar til: Fysik på uni?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.