Biologi, molekylærbiologi samt kvoter

"ledige pladser" betyder, at der var flere pladser end der var ansøgere, og derfor blev der ikke afsat en adgangskvocient :)
Jeg kan ikke rigtig se logikken i at søge kvote 2, hvis du ikke har nogle kvalifikationer, og du har jo også gennemsnit nok til at komme ind (medmindre det stiger sindsygt meget her til sommer) :-)

Jeg læser på en uddannelse nært beslægtet med molekylærbiologi på AU, og har en del fag med biologer.

Min opfattelse er, at biologer generelt ikke har ret meget med "hvid kittel og gummihandsker"-arbejde at gøre, mens molekylærbiologer til gengæld ikke lærer meget om alle tænkelige klasser af dyr, planter, svampe, alger og bakterier.

Du skal nok gøre op med dig selv, om du kan lide det molekylære aspekt - og hvis ja, så er molekylærbiologi et godt bud, og hvis ikke, så er biologi et godt bud. Med fare for at virke fordomsfuld (det er 100 % min egen opfattelse), så er "gummistøvlebiologien" dominerende på biologistudiet...

Husk at karaktergennemsnit altid kun regnes med én decimal - altså er dit snit 6,5. Personligt tror jeg det er tilstrækkeligt til at komme ind - så vidt jeg husker er det splinternyt at der er kommet karakterkrav på, og efter omlægning af et par uddannelser på AU kunne jeg godt forestille mig at der kom flere pladser pr. 2013.

Hvad vil du vide mere? Især molekylærbiologi på AU kan jeg hjælpe med.

Tak for svar, begge to! :)

#2 - kan du evt. forklare mig hvad du mener med gummistøvlebiologi? - det har jeg ikke hørt før :-D

- og kan du fortælle mig, hvad der så rent faktisk gåes i dybden med på molekylærbiologi? Jeg har læst lidt om genetik og celler osv, men jeg fandt ikke specielt meget information :)

Biologien deles populært ind i gummistøvlebiologi og kittelbiologi.

Gummistøvlebiologen er typen, der tager en varm sweater på, en rygsæk af mærket Fjällräven på ryggen og hopper i et par gode røjsere, og så går turen ellers derudaf i moser og søer. Sådan meget fordomsfuldt sagt.

Kittelbiologen er typen, der står i et laboratorium med en kittel på og leder efter baktusser.

"Gummistøvlebiologi" er måske en lidt nedladende vending, for den har vel sin berettigelse som videnskab. Det handler om at tage på feltture og kigge på økosystemer.

Som #3 siger, kan biologi også være at stå i et laboratorium og isolere en bakterie fra en jordprøve og undersøge den på alle mulige måder.

På molekylærbiologi har man genetik, så man forstår princippet nedarvning. Fokus ligger på at forstå DNA, RNA og proteiners egenskaber samt cellulære mekanismer (fx celledeling, proteinsyntese, intracellulær signaleringsmekanismer, DNA-reparation etc). Man anvender meget de samme organismer som eksempler i undervisningen - Bakterier, gær eller højerestående dyr, fordi de har den største praktiske betydning.

Der er laboratorieundervisning i en del fag, og i sidste ende er det også meningen at man som molekylærbiolog skal have laboratoriet som sin primære arbejdsplads. Der er desuden 30 ECTS valgfag på bacheloren (hvilket svarer til et helt semester)

Se evt. http://bachelor.au.dk/molekylaerbiologi/cpage/Opbygningogstruktur/view1/2/Course/noRight/ . Her kan du finde detaljerede beskrivelser af hvert fag.